Føler du, at du står på sidelinien i dit eget liv ? Som om du lever i en osteklokke, eller en tåge, og kigger på livet der går forbi, uden at du rigtig deltager i det ?
Jeg havde selv den fornemmelse i mange år. Jeg følte det, som om jeg befandt mig i en tåge, som jeg ikke kunne komme ud af. Det var frustrerende, og jeg anede ikke, hvordan jeg kunne slippe ud....
Hvis du også har det sådan, kan det være fordi du er ude af kontakt med dine følelser. At du ikke kan eller tør mærke dem.
Når du kan (og tør) mærke dine følelser, kan du mærke livet. Dets op- og nedture. Glæderne og sorgerne, dramaet og roen, frygten og trygheden.
Når du er ude af kontakt med dine følelser, når du ikke kan (eller tør) mærke dem, så er der altid en god grund til det. Du har sikkert ikke bevidst afskåret kontakten med dem. Du har gjort det for at overleve da du var helt lille.
Som barn har du måske erfaret, at det var ”farligt” for dig at mærke og vise dine følelser. Du har måske fornemmet, at dine forældre ikke brød sig om at du var ked af det. Eller at de tog afstand fra dig, når du var vred. Så holdt du efterhånden op med at vise disse følelser. Du lærte ikke at håndtere dem, og turde ikke mærke dem.
Uanset hvad, så kan det være skræmmende, når du mærker, hvordan kroppen reagerer på dine følelser.
Når hjertet hamrer af angst.
Når tårerne presser sig på af sorg.
Når vreden får dit blod til at koge
Det interessante er, at jo mere du prøver at skjule følelsen, at få den til at gå væk, jo mere vil den presse sig på. Hver gang du prøver at skubbe sorg, vrede, angst eller frygt væk, vil følelsen sætte sit aftryk i din krop. Den vil lagre sig der, og hobe sig op. Når der ikke er plads til mere, skal den ud. Og den kommer ud som et overtryk. Ukontrolleret og ude af proportioner. Du kan ikke holde den tilbage.
Den indestængte vrede kommer ud som råb og skrig
Sorgen kommer ud som en flod af ustoppelige tårer
Angsten kommer ud som en rysten, der efterlader dig ude af stand til at handle.
Det kan du ved at acceptere dine følelser. Giv dig selv lov til at føle, det du føler. Få afløb for dine følelser i små portioner, når du mærker dem.
Sig fra når du bliver vred.
Tillad dig selv at mærke frygten, når du bliver bange
Giv dig selv omsorg, når du mærker sorgen, og lad tårerne trille, hvis de kommer.
Du behøver ikke at vide præcis hvad du føler. Alt du behøver at gøre, er at turde mærke, hvad der sker i din krop, og lade det ske.
Lad dig ikke skræmme.
Vær nysgerrig i stedet.
Når du er blevet ven med dine følelser vil du opleve mindre frygt, en mere fredfyldt væren, mere selvtillid og du vil igen turde mærke livets puls.
Hvis du længe har lukket dine følelser ude, kan det virke overvældende at tage kontakt til dem. At se dem direkte i øjnene og ikke kigge væk. Her kan det være en fordel, at udforske dem sammen med en, der kan være ved din side i processen.
Som psykoterapeut kan jeg rumme dine følelser sammen med dig.
Jeg kan guide dig ind i følelsernes landskab, nænsomt og blidt.
Nysgerrigt og undersøgende. I dit tempo og med dig som ekspert i dine følelser.
Det var netop det, der fik mig ud af min osteklokke. I terapi blev jeg rummet med alle mine følelser. Både al den gamle sorg, vrede og frygt, der havde hobet sig op i mig, og det jeg mærkede i nuet. Jeg lærte at håndtere følelserne, at være med dem og acceptere dem. I dag kan jeg være nærværende, og jeg kan mærke livet med alle dets op- og nedture. Jeg føler mig levende.
LETTERE MED LOTTE
v/Lotte Nielsen
Pedersholms Allé 39
7100 Vejle
Tlf 23 31 44 19
CVR 29709904
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes